2000 Serien
Serie 2000 er designet af Kai Kristiansen i 1970’erne og har bevist, at der er tale om en ægte klassiker. Møblerne, der er udført i massivt træ med afrundede kanter og i et minimalistisk design, udstråler komfort og kvalitet.

Stolene er udviklet til kontraktmarkedet og er robuste nok til offentlige rum med megen trafik. De har nogle egenskaber, som gør dem specielt egnede til personer med funktionsnedsættelse. Der er et stort udvalg i modeller og fleksibiliteten i de enkelte modeller gør, at serie 2000 ofte er det naturlige valg til hospitaler og plejehjem.
Spisestuestolene er som resten af serien udført i massivt bøgetræ med ovale ben. Der er to grundmodeller, en med og en uden arme. Som ekstra tilbehør kan stolene bestilles med greb i ryggen og med aftageligt betræk og urindug. Ved aftagelige betræk er sædet fastgjort med en enkelt fingerskrue, med fast polster er sædet skruet fast i sæderammen.